Dato | 28.01.2025 |
Start | 16:30 |
Slut | 21:00 |
Introduktion til K1's Nytårstaffel 2025
Til K1s nytårstaffel sætter vi fokus på tillidsskabende samtaler.
For præcis et år siden til World Economic Forum årsmøde blev tillidskrisen udpeget som den største trussel for virksomheder og samfund. Det er afgørende at vi får skabt tillid til at vi kan gå en meningsfuld fremtid i møde og at polariseringen mellem mennesker mindskes. Det er på ingen måde blevet mindre aktuelt, og i K1 har vi sat opgaven for at skabe tillid øverst på dagsordenen for udviklingen af kommunikationsfaget.
På Nytårstaflet vil Kathrine Krone Laurent, Leder af Byens Hus i Roskilde træne demokratifitness med os og sætte særlig fokus på, hvordan tillidsmusklen stimuleres. Mathilde Graulund og Nanna Bohmann fra Girltalk vil dele indsigter om hvordan de skaber tillidsfulde rum og meningsfulde samtaler med unge piger. Og endelig vil Signe Bonnen fra Flok dele indsigter fra den nye bog ”Den faciliterende leder”. Facilitering bliver en vigtig kompetence for professionelle kommunikatører i en tid, hvor vi ikke længere som producenter og rådgivere kan styre kommunikationen, men er afhængige af at kunne facilitere tillidsskabende samtaler med interne og eksterne stakeholders.
Og så er Nytårstaflet en god anledning til at mødes og netværke med professionelle kommunikatører, der ønsker at udvikle kommunikationsfaget sammen.
Agenda for dagen
Agenda for dagen
16.30 Velkomst
17.00 Demokratifitness v. Kathrine Krone Laurent
18.00 Netværkstapas
18.30 Fagetiske dilemmaer for profesionelle kommunikatører v. Pelle Nilsson og Charlotte Kongsted
19.15 Netværkspause
19.30 Facilitering af tillidsskabende samtaler v. Signe Bonnen
20.05 Netværk og bobler
20.30 Tak for i dag
Vi glæder os til at se dig!