Informationer
Dato 30.01.2025
Start 08:45
Slut 09:45

Interne sociale medier vinder frem i nutidens organisationer, og de har potentialet til at blive medarbejdernes kommunikationsarena. Når medarbejdere får en stemme i organisationen, får ledere og medarbejdere en mulighed for at lytte til og forstå hinanden. Men det kræver, at organisationen skaber rammerne for det.

På dette webinar deler Vibeke Thøis Madsen indsigter fra sin nye bog Interne sociale medier og inviterer til spørgsmål og dialog om emnet.

Vibeke Thøis Madsen er docent i strategisk kommunikation ved DMJX og har en ph.d. i virksomhedskommunikation. Hun forsker i interne sociale medier, medarbejderkommunikation, forandringskommunikation og organisatorisk lytning. Vibeke har publiceret flere artikler i internationale tidsskrifter og er en førende ekspert på området.

Hendes bog, Interne sociale medier er den første grundbog på dansk, der tilbyder en samlet indføring i det faglige arbejde med interne sociale medier. Den giver brugbare teoretiske perspektiver og gør denne viden konkret og anvendelig gennem eksempler, praktiske anvisninger og en række aktuelle cases fra bl.a. LEGO, Velux, Jyske Bank, Dansk Flygtningehjælp og Frederikshavn Kommune.

Med bogen får du blandt andet viden om:

  • Interne sociale medier som en multivokal arena
  • Psykologisk tryghed og åbent kommunikationsmiljø
  • Rollen som ansvarlig for interne sociale medier
  • Brugertyper og kommunikationsroller
  • Strategisk intern lytning
  • Medarbejderne som kommunikatører
  • Kommunikativt leder- og medarbejderskab

Praktisk information

Webinaret afholdes d. 30. januar, kl. 8:45-9:45 og faciliteres af Charlotte Kongsted. Link til webinaret udsendes på mail dagen før.

Vi ses online!