Et medlemskab af K1 Kommunikationsforening

Et medlemskab af K1 Kommunikationsforening koster 375 kr. årligt og fornyes automatisk. Som medlem af K1 Kommunikationsforening har du mulighed for at deltage i størstedelen af vores arrangementer gratis. Der kan forekomme konferencer og andre arrangementer med deltagerbetaling, her vil du ofte opleve en særlig K1-pris. Du har mulighed for at bidrage til foreningen i det omfang, du ønsker. Dvs. at hvis du har en idé til et kommunikationsfagligt arrangement eller en anden aktivitet, så kan dette arrangeres i samarbejde med K1 Kommunikationsforening.

Jf. K1’s vedtægter [https://k1kommunikationsforening.dk/om-k1/vedtaegter/] Som medlemmer kan optages enhver, som har betalt kontingent til foreningen og som tilslutter sig dens formål. Som udgangspunkt er alle med interesse i professionel kommunikation velkomne som medlemmer. Hovedfokus vil være på unge under uddannelse og professionelle udøvere af kommunikationspraksis, om det er undervisere, konsulenter og rådgivere, eller praktikere og ledere i offentlige og private organisationer.

Medlemskab træder i kraft, når det første kontingent er betalt. Hvis medlemskabet ønskes opsagt, gøres dette via medlemsportalen: https://medlem.k1kommunikationsforening.dk/.  Medlemskab kan bringes til ophør med mindst 2 måneders varsel til udgangen af indeværende år.

Kontingentrestance ud over 3 måneder medfører automatisk udelukkelse af foreningen. Et medlem, som ikke respekterer disse vedtægter eller beslutninger, som gyldigt er vedtaget af summit, kan af bestyrelsen ekskluderes af foreningen. Eksklusionen, der skal være saglig, skal begrundes skriftligt, og godkendes på den nærmest følgende summit.

Vi glæder os over at kunne byde dig velkommen i vores community

Din data - behandling af dine oplysninger

Ved indmelding oplyser du navn, adresse, telefonnummer, arbejdsplads og email-adresse.

Navn, adresse, telefonnummer og email-adresse benyttes til at kontakte dig som medlem. Vi kontakter dig blandt andet, når vi indkalder til generalforsamlingen, sender nyhedsbreve, invitationer eller hvis der sker ændringer i dit medlemskab. Oplysningerne er nødvendige for at vi kan betjene dig som medlem. Oplysningerne slettes senest 1 år efter udmelding af foreningen.

Vi anmoder om informationer om dine betalingskortoplysninger ved indmeldelsen i foreningen. 

Betalingskortoplysningerne benyttes ved kontingentbetaling. Dette sker for at gøre det enkelt for dig som eksisterende og kommende medlem af K1 Kommunikationsforening og for at lette medlemsadministrationen. Betalingskortoplysningerne er nødvendige for at foreningen kan trække medlemskontingent. Betalingskortoplysningerne slettes ved udmeldelse.

Det er nødvendigt at indsamle dine kortoplysninger for at kunne trække kontingent for medlemskabet af foreningen. Ønsker du ikke at videregive dine betalingskortoplysningern til foreningen, kan det have betydning for din mulighed for at være/blive medlem.

Du har som medlem til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke informationer K1 Kommunikationsforening har om dig. Du har ligeledes ret til at få slettet eller rettet oplysningerne, hvis de ikke er korrekte.

Ved din indmeldelse giver du dit samtykke til, at K1 Kommunikationsforening må behandle dine person- og kortoplysninger. Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan ske ved henvendelse til K1@k1kommunikationsforening.dk